Dækmønster-dybde

Sådan tjekkes dækmønster-dybde

  • Der sidder dækmønster-indikatorer hele vejen rundt i de primære riller i dækmønstret. Hvis de flugter med mønstrets overside, skal dækket udskiftes
  • ​Hvis du har en dækmønster-måler, sætter du metalpinden ind i rillen og skubber måleren ned, til kraven flugter med slidbanens top. Dybden kan aflæses på toppen af måleren
  • ​Sæt en 20-krones mønt ned i dækkets mønster. Hvis du kan se teksten på mønten over mønstret, er mønstret lavere end 3 mm. Det er så på tide at skifte dæk

Dækkene er den eneste kontaktflade mellem bilen og vejen. Dækmønstret holder fast på vejoverfladen, når du kører. Men hvis den ikke er dyb nok, mister bilen træk, og bremselængden forøges. Nedslidte mønsterriller gør det sværere at styre bilen i vådt føre, og risikoen for akvaplaning stiger. For at gøre det sikkert at køre skal du måle dækmønster-dybden som en del af den almindelige vedligeholdelse.

Dækmønstret er det gummilag på hjulet, som er i kontakt med vejen. Når du kører, slides dækmønstret. Et dæk med en slidbanedybde under 1,6 millimeter har ikke ordentligt vejgreb. Bremselængden og styreegenskaberne bliver dårligere. Dækkene er ikke sikre at køre med og skal udskiftes.​

Af sikkerhedsgrunde anbefaler Continental en dækmønster-dybde på mindst 3 millimeter til sommerdæk, mens vinterdæk bør have en dækmønster-dybde på mindst 4 millimeter. Den skal være dybere for at klare våde, isbelagte og snedækkede veje. Sørg for, at bilen har de korrekte vinter-, sommer- eller helårsdæk monteret.

Slidbaneindikatorer

Der sidder dækmønster-indikatorer hele vejen rundt med jævne mellemrum i de primære riller i dækmønstret. Hvis de flugter med dækmønstrets overside, skal dækket udskiftes. ​ Mange vinterdæk har vinterdæksindikatorer. Hvis de flugter med dækmønstrets overside, er dækket ikke længere egnet til vinterkørsel. Nogle steder vil de ikke længere være godkendt som vinterdæk.​

Sådan bruges en dækmønster-måler

Hvis du har en dækmønster-måler, kan du bruge den til at måle dækmønstrets dybde. Sæt metalpinden ind i rillen og skub måleren ned, til kraven flugter med dækmønstrets top. Dybden kan ses på toppen af måleren. Alternativt kan der bruges en lille lineal.

I stedet for en dækmønster-måler kan du bruge en 20-kroners mønt til at måle dybden.

Sæt mønten ned i dækkets mønster. Hvis du kan se teksten på mønten over mønstret, er mønstret lavere end 3 mm. Det er så på tide at skifte dæk.

Husk at tjekke det flere steder på dækket. Et forkert indstillet hjul kan betyde uens slid på dækket. Tjek, om der er områder, som ser mere slidte ud end resten. Dækkets dækmønster-dybde bestemmes af den laveste målte dybde.

Hvis du er usikker på målingen, bør du opsøge et værksted.​

Hold øje med dækskader

Når du måler dækmønster, bør du kigge efter skader i overfladen. Det kan være små huller, der er skåret i slidbanen. De kan f.eks. opstå, hvis hjulene er indstillet forkert. Få bilen tjekket på et værksted. ​ Tjek også, om der er udbulinger i dækmønstret på dækket eller sidevæggen Så er dækket ikke sikkert. Det skal udskiftes. ​​ Har du flere spørgsmål eller mangler råd, er du altid velkommen til at tage fat i os.​

Har du spørgsmål?

Book tid til dækskifte